I løbet af foråret og sommeren er der mange danskere, der bestiller en tagrensning. I løbet af vinteren og det tidligere forår, er der nemlig ofte en masse snavs, skidt og alger, der har samlet sig til grønne belægninger. Og det er ikke særligt pænt at kigge, synes de fleste. Derfor er der hvert år mange boligejere, der er på udkig efter et godt tilbud på tagrensning. Men her er det vigtigt, at man husker at tænke sig om. For lige som du ikke ville købe en bil, hvis den var mistænkelig billig i forhold til markedet, så skal du heller ikke bestille en rensning af taget sådan uden videre. Det er vigtigt at tænke sig om.

Tagrensning: Et godt tilbud er ikke altid godt

Man bør nemlig sætte sig ind i sagerne, inden man kaster penge efter et firma, som man ikke kender noget til. I dag kan man heldigvis finde en masse inspiration, fakta og love om rensning af tage, der kan guide en i den rigtige retning. Samtidig med dette er det også muligt at læse om de forskellige firmaer på nettet, hvilket gør det muligt at få et kendskab til deres arbejdsmetoder og ikke mindst midler som de anvender.

Det er nemlig ikke alle professionelle firmaer, der sætter miljøet lige højt, når de udfører en tagrensning eller algebehandling for den sags skyld. Ved rensning på taget er der nemlig nogle vigtige og arbejdsmiljømæssige regler, der skal overholdes. Disse handler blandt andet om, at man ikke må anvende behandlingsmidler, der ikke er blevet godkendt af Miljøstyrelsen i Danmark. Samtidig er det vigtigt, at man ikke hælder spildevand med kemikalier i kloakken. Det kan nemlig påføre stor skade på økosystemet i de danske kloakker, og det kan rent faktisk være strafbart at skade miljøet. Derfor: gør dig selv den tjeneste at undersøg firmaerne, inden du bestiller din tagrensning.